torsdag den 28. september 2017

Jeg er på mange dates, men det bliver ikke til mere! * * * Hvordan kan noget så almindeligt være så svært #3

Jeg er på mange dates, men det bliver ikke til mere!

Er du en af dem, der har været på masser af dates, men alligevel stadig er single?

Så skal du måske overveje om du hører til i en af nedenstående kategorier:

Sommerfuglen:
Sommerfuglen er en person,der egentlig trives med at date flere forskellige og ikke kan bestemme sig for at slå sig til ro. Sommerfuglen flyver fra blomst til blomst og nyder oplevelserne undervejs. Måske er du bange for at vælge en partner, for tænk nu hvis der er en anden derude, der er endnu bedre. Måske er du slet ikke klar til at lade dig indfange i et parforhold og du nyder bare den opmærksomhed du får fra mange forskellige. Der  kan være mange årsager til, at man har det fint med at være single, og det bliver først et problem, hvis du bilder dig selv ind at det er et fast forhold du vil have.
I stedet for at blive frustreret over at du ikke finder den eneste ene, skal du forholde dig til at du lige nu vægter din frihed højere. Og nyd så nuet!

Muldvarpen:
Muldvarpen er genert og har det svært med at snakke med mennesker de ikke kender. For muldvarpen kan det være grænseoverskridende at skulle på date og det ender ofte med at de ikke ved hvad de skal sige når de mødes med deres date og nogen ender med helt at stoppe med at date.
Der kan være flere grunde til generthed og det vil være en god ide at undersøge den underliggende årsag til hvorfor du er genert. Hvis der f.eks. er tale om lavt selvværd, generel usikkerhed eller angst, vil det være en god ide at få bearbejdet disse følelser, for at du kan blive mere fri i mødet med nye mennesker.
For nogen vil det være en god løsning, at fravælge datingverdenen og i stedet bruge andre veje til at finde en kæreste.

Påfuglen:
Påfuglen tror at det gælder om at imponere på den første date og den forsøger det, i både udsende og handling. Påfugle vil gøre alt for at fremstå så perfekte som muligt, med en forestilling om at det vil gøre dem uimodståelige overfor daten.
Påfuglen vil vise sine bedste fysiske fortrin frem og vil bruge meget tid på at fortælle om sig selv. Desværre har det ofte den modsatte virkning, at være så frembusende. Ved at bruge så meget energi på at fremhæve sig selv, glemmer påfuglen ofte helt, at lære sin nye date at kende.

Gadehunden:
Gadehunden er ensom, sårbar og føler sig forladt. Den er sikker på at den  først kan blomstre op, når den har fundet sin livspartner. Gadehunden søger den person der kan få den til at føle sig hel. Nogle gadehunde skjuler disse følelser og forventer i hemmelighed at en partner automatisk vil kunne opfylde det behov. Andre gadehunde giver udtryk for deres ønske om en partner, der kan hjælpe dem til at opnå lykken.
Desværre bliver gadehunden tit skuffet, fordi de forventer at deres lykke afhænger af en anden person. I stedet for at kæmpe for at gøre sig selv lykkelige, afventer de passivt at der kommer en person og giver lykken til dem.
Med andre ord, vil det være svært for en date at leve op til gadehundens forventninger og hvis han ikke bliver skræmt væk af forventningerne, så vil han senere blive droppet af gadehunden, fordi han ikke formåede, at opfylde gadehundens ønsker.

Ravnen:
Ravnen tror at alt hvad der glimter er guld. Som ravn bliver man let begejstret og man forelsker sig tit mere i selve forelskelsen end i personen. Hver gang en ravn skal på en ny date, når den at opbygge en forelsket fantasi omkring sin nye date, allerede inden de mødes. Så når ravne går på date, er de hver gang sikker på, at denne gang har de mødt den eneste ene. Ved selve mødet med deres date, ser de derfor også personen i et lyserødt og romantisk skær og overser helt eventuelle personlighedstræk, der ikke vil passe sammen med deres egen personlighed.
Ravnen vil så gerne at det lykkes at deres date bliver deres kæreste og de ser derfor kun den fine indpakning, men glemmer at der altid følger mere med, når gaven først er pakket ud.
For ravnen vil det være en god ide at være lidt mere kritisk, inden de forelsker sig.


lørdag den 23. september 2017

Har du svært ved, at finde den rigtige kæreste?

Så er hjælpen her💖



FIND DIG SELV OG FIND EN KÆRESTE, er en guide til dig, der gerne vil have en kæreste, men har svært ved at finde den rigtige.

Du kan læse mere om, eller bestille bogen HER




lørdag den 16. september 2017

Hvad eventyrene har lært os om kærlighed


I den vestlige verden er de fleste af os vokset op med eventyr og nogle af de mest kendte handler om kærlighed. Det kunne f.eks. være Askepot, Snevide eller Tornerose.

Det betyder at mange af os, allerede som helt små har fået læst op, eller set film, om hvordan eventyrene fortolker kærligheden.
Så i en alder hvor vi er særligt påvirkelige, får vi fortalt romantiske historier, der fortæller os om at det er vigtigt at møde "den eneste ene."
Vi lærer også, at det vil være en fordel at være prinsesse eller kongesøn og hvis man ikke kan være det, så er det i hvert fald bedst hvis man er smuk og sød.

Herudover bruger eventyrene meget tid på alle de forfærdelige ting man skal igennem, inden man endelig kan få hinanden. Hvis man er pige skal man helst være i nød og vente på at blive reddet og hvis man er dreng skal man være modig, handlekraftig og klar til at kæmpe for at vinde "prinsessens hjerte."

Nå parret så har gået så grueligt meget igennem og endelig har fundet hinanden, så er det de "lever lykkeligt til deres dages ende!"

Så mens vi vokser op for vi disse billeder af hvordan den ægte kærlighed fungerer.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor dybt disse historier måske har plantet sig i vores sind? Og hvordan disse forestillinger måske ikke passer sammen med den virkelighed vi møder som voksne? Vi kan jo ikke alle sammen være prinsesser og kongesønner og vi er heller ikke alle sammen smukke og modige.
Er vi mon stadig lidt påvirkede af, at piger helst skal reddes af modige mænd? Og mener vi at der kun findes "en eneste ene"  til hver af os?

Endelig er det interessant at der lægges så meget vægt på, hvordan man finder hinanden, men der er ingen opskrifter på hvordan man efterfølgende får parforholdet til at fungere.
Noget tyder på, at hvis man bare finder den eneste ene, så kommer man automatisk til at leve lykkeligt til sine dages ende.

Se, den sidste del her køber jeg bestemt ikke. Det kan meget vel være, at det er svært at finde den rigtige kæreste, men når han/hun er fundet, så kræver det også arbejde at blive ved med at have det godt sammen ❤❤❤

fredag den 8. september 2017

Hvilke krav har du til din kommende kæreste?

Hvordan forestiller du dig, at din kommende kærest skal være?


Brug lige et øjeblik på at tænke over, hvilke krav du har til en kommende kæreste.
Har du nogle forventninger til; personlighed, indtægt, politiske holdninger, udseende, social baggrund og så videre?

Jeg mødte på et tidspunkt en kvinde der var først i 30'erne. Hun var sød, selvstændig, køn, charmerende og mændene var vilde med hende.
Alligevel havde hun svært ved at finde den rigtige kæreste.

Hun fortalte at hun gerne ville have børn og stifte familie, inden hun blev for gammel, men hun havde bare ikke fundet den rigtige mand at få børnene med.

Da jeg spurgte om hvordan hun syntes at hendes kommende kæreste skulle være, forklarede hun følgende:

Hun ville gerne have en maskulin og veltrænet mand. Han skulle helst være udadvendt og have et godt fællesskab med sine venner, underforstået at de i parforholdet også skulle have plads til at gøre ting hver for sig. Han måtte gerne have stærke interesser, f.eks. bjergbestigning, trekking eller sådan noget. Han skulle helst være en håndværkertype, der havde hænderne skruet rigtig på, - men han skulle også kunne give plads til, at hun rent faktisk også kunne finde ud af at bruge en boremaskine.
Endelig skulle hun jo også være forelsket i ham og han måtte gerne være sexet 💪

Jeg må indrømme, at det da bestemt lød til at være en rigtig spændende fyr hun gerne ville have fat i.

Alligevel bad jeg hende gå hjem og tænke lidt over, om det virkelig var sådan en mand hun ville have. Jeg bad hende forestille sig hvordan deres liv sammen ville se ud om 5 år, hvor de måske havde et par små børn og et hjem der skulle fungere i hverdagen.

Jeg siger ikke at et sådan forhold ikke vil kunne lade sig gøre. Det kan det bestemt godt. Jeg vil bare gerne sikre, at de krav man stiller til den kommende partner, er gennemtænkte fra flere vinkler.

Så tænk lige over de krav du har til din kommende partner og tjek så lige om dine krav også er fremtidssikrede.

God fornøjelse ❤


Vil du have hjælp til at finde den rigtige kæreste for dig? Så kig HER