søndag den 23. oktober 2016

Vil du virkelig have en kæreste?

I juli kunne man på TV2 se Historien om en fyr der var afhængig af Tinder


Han fortalte frejdigt om at have 250 førstegangs dates på et år og hvor svært det var at binde sig når man kunne gå i seng med en ny kvinde hver dag.
Hans fortælling passer meget godt på nogle af de oplevelser jeg gennem tiden har fået beskrevet.

Jeg er ikke sippet og for min skyld kan folk have lige så mange dates og one-night-stands de lyster. Dog synes jeg det er uheldigt, hvis man selv tror på at man gerne vil have et seriøst parforhold, men bliver fanget af spændingen ved at shoppe på datingmarkedet. Altså at man, hele tiden tror at græsset er grønnere på den anden side.

Samtidig tænker jeg også på den anden part af daten. Den person der rent faktisk gerne vil have et fast forhold, men ender på date med folk, der er mere forelsket i det at date, end i at få et egentligt forhold.
Hvis begge parter har det fint med uforpligtende dates, så er der naturligvis ingen problemer. Jeg kunne bare ønske mig at folk var bevidste om egne og datens motiver, inden et egentlig møde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar