fredag den 21. oktober 2016

Hvad leder du efter?




Gennem tiden har jeg mødt mange mennesker, både mænd og kvinder, der rigtig gerne ville have en kæreste.

Når jeg så har spurgt om hvilken slags kæreste det skulle være, har svaret ofte været meget vagt. Kæresten skal være sød og måske pæn, men elleres bare en kæreste.

Det lyder selvfølgelig meget godt at man ikke har en masse krav, til den kommende kæreste, men det er bare sjældent hele sandheden.
De fleste mennesker har faktisk en del krav til den person de skal dele livet med, men de opdager det først, når de står overfor det de ikke vil have.

Hvis vi ikke havde nogen forventninger om hvordan partneren skulle være, ville der jo ikke være så mange singler, der søgte efter en kæreste. Udbuddet er jo ret stort.

Så lad være med at snyde dig selv til at tro at du ikke har forventninger til hvordan din kommende kæreste skal være.
Vælg i stedet at udforske dine krav, så du kender dem, når en mulig kæreste dukker op.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar